Dyrehavegårdene

Projekttype
Nybyggeri
Entrepriseform
Hovedentreprise
Bygherre
PFA Ejendomme
Areal
ca. 22.000 m2
Samarbejdspartnere
Sted landskab, ingeniør Dines jørgensen
Status
Konkurrence

Dyrehavegårdene tager naturligt sit udgangspunkt i stedets historie, og de traditionelle lokale typologier der oprindeligt omgav stedet; Gårdmotivet hentes i stedets historie hvor navnet Dyrehavegårdens Jorde, refererer til den firlængede gård med en bebyggelsestypologi der omringer en gårdsplads hvorfra det daglige liv foregår.

Gårdmotivet kombineres med nutidens boligønske om rækkehuse og tilføjer fællesskabet og deletankerne fra netværksbyen DTU (Lyngby campus) og sammen skabes der en ny bystruktur.

Med Dyrehavegårdene ønsker vi at tilføje en ny arkitektonisk fortælling til historien om Kgs. Lyngby og bygge videre på den arv og de bymæssige kvaliteter, der har givet byen en særlig status i det danske kulturlandskab. 

Kgs. Lyngby - rammen
- et smukt og enestående landskab med nærhed til store naturværdier, gode trafikale forbindelser og ikke mindst et velfungerende bysamfund. 
 
Kgs. Lyngby er på mange måder et særligt sted. En priviligeret by som står stærkt forankret som handelsby, erhvervsby, universitetsby, kulturby, grøn boligby og rekreativ by. En moderne og mangfoldig by, med en spændende historie. Byens opståen omkring Mølleådalen, som er et af Danmarks ældste industrilandskaber, og tilnavnet Industriens Vugge giver genklang i byens udvikling, som i dag fortolkes i et mere nutidigt og vidensbærende industri- og erhvervsmiljø. Mangfoldigheden er på flere måder også en særlig egenskab i Kgs. Lyngby, og kommer til udtryk gennem byens blandede boligmasse, som giver en kendetegnende social balance – en by som er for de mange, fremfor de få. 
 
Kgs. Lyngby er en by, hvor man har formået at finde balance mellem den moderne bys handel og erhverv og den gamle købstads historiske charme og karaktertræk. Byen har med en høj kvalitet i bygningskultur, særegne landskaber og rige kultur- og vidensinstitutioner en lang række af herlighedsværdier. 
Trongården - området
Med udgangspunkt i Kgs. Lyngby og omegns egenart, de iboende og historiske kvaliteter og potentialer, tager Dyrehavegårdene form. Boligområdet er nemlig sit helt eget sted – et sted som er karakteriseret ved inspirerende udeområder, sammenhængskraft på tværs af generationer, lokalhistorie, fællesskab og gode forbindelser til både videnstunge-, rekreative og kulturelle miljøer. 
 
Kvarteret er godt forbundet. Nærheden til både rekreative naturopleveler ved sø, skov og strand, og nærheden til byen med uddannelsesinstitutioner, mulighed for indkøb, skole, og kulturliv er uden tvivl unik. Dyrehavegårdene understøtter disse gode forbindelser ud i landskabet med stisystemer og kobler sig således på hhv. byen og naturen. I Dyrehavegårdene får man således muligheden for at kombinere nærheden til byen og nærheden til naturen. Drømmen om at flytte ud af byen til luft, lys og natur, men stadig bo i tæt forbindelse til byen, opfyldes her. 
 
Disse talrige herlighedsværdier er med til at kendetegne det nye boligområde, og tages med ind i skabelsen af et kvarter der med rødder i lokalhistorien bygger på fællesskab og mangfoldighed.
Bebyggelse & disponering
Den samlede bebyggelse består af 9 interne ”gårde” og 4 ”længer”, der fungerer som kantzone og støjskærm mod tilkørslen fra motorvejen. Alle i samme arkitektoniske familie - og skala, men med tydelige lokale variationer i bygningsudtryk, materialitet og landskabsbearbejdning. 
 
De 9 gårde refererer direkte til sit ophav; den firlængede gård. Dog her fortolket i en ny struktur, hvor de rumlige -og bymæssige gevinster fra rækkehusenes facadeopdelinger og variationer kombineres med de sociale gevinster fra fællesskabet, som opstår omkring gårdspladsen. Her får man det bedste fra begge verdener. Der trækkes i gårdmotivet også tråde tilbage i historien til fortællingen om slægtsgården, hvor familien boede generationsopdelt i gårdens længer. På samme måde understøtter bebyggelsesstrukturen i Dyrehavegårde de samlende egenskaber det har at bo tæt, på tværs af generationer. 
 
Bebyggelsens udformning afskærmer naturligt de primære indeliggende friarealer fra områdets vejstøj og optegner samtidigt en ydre kant, der afgrænser mod det omkringliggende landskab.
 
De 4 længer indskriver sig i samme arkitektoniske hovedfortælling som gårdene, men er med sine 3 etager og saddeltag, samtidig en effektiv støjskærm for områdets primære friarealer.
Mødesteder, natur og landskab
Som helhed har Dyrehavegårdene en hybrid identitet, der ved at samle en række lokale typologier, giver en særlig dynamik til bebyggelsen og det samlede kvarter. Planen vidner om en attraktiv ny bydel som indeholder gode robuste rammer for et mangfoldigt og bredtfavnende liv for alle generationer, med rum for både det fælles og det private. Planen er disponeret så de tre delområder fremstår som en samlet bystruktur med 9 ”gårde” og en længe-bebyggelse langs motorvejen. Gårdene ligger som klyngebebyggelser og omringer ”gårdspladserne” der fungerer som fælles udearealer med private kantzoner langs bebyggelsen. Mellem gårdene binder et stort grønt område bebyggelsen sammen og skaber en grøn ramme om bebyggelserne hvortil hver bolig har et privat haveareal. Længebebyggelsen danner en præcis kant mod øst og indrammer den nye bydel. Mødesteder er centrale for bebyggelsens helhed, og findes bla. i de indre gårdrum. Her er parkeringen trukket ud af gårdrummene, hvorfor der dannes rum for fælleskabets udfoldelse. P-pladserne indrammer således i samspil med den grønne beplantning hjørnerne i de enkelte gårdrum. I gårdarealets hjørner findes også mindre depoter til fælles brug, og disse bliver til et af hverdagens uformelle mødesteder. Det omgivende landskab tager form i forlængelse af ådalens motiv, og optager regnvand fra bebyggelsens befæstede arealer. Det kobler sig sammen med kommunens LAR anlæg som et naturligt engområde med mindre vandløb, og vilde græsser. Det skaber et oplevelsesrigt og naturligt landskab med rigt flora-faunaliv til brug for daglig rekreation, aktivitet, læring og leg. Det grønne er gennemgående for hele planen, Særligt er dog de grønne indre gårdrum. Hver gård ligger let hævet i terrænet, hvilket skaber gode lysforhold og samtidig sikres bebyggelserne mod oversvømmelser. Små beplantede lunde skaber læ omkring gårdene og sikrer artsrigdom og årstidsvariation. Gårdene forbindes via veje til gårdspladserne. Vejene nedtones ved belægning der fordrer hastighedsnedsættelse, og befæstede arealer kan derfor bruges til at køre på, lege på, cykle på og gå på. Det skaber et rart miljø for beboere og skaber en naturligtrafikalt miljø, hvor man er opmærksom på hinanden. Et stisystem forbinder gårdene internt og med det omgivende landskab, ved at koble sig på områdets eksisterende stier.
Identitet & fællesskab
Fællesskab er i boligudviklingen tilbage som et centralt fokusområde – særligt i forhold til bæredygtige og hverdagsorienterede fælleskaber. Fællesskaber opstår dog ikke af sig selv, de skal underbygges og forankres, og for at de kan trives, skal der skabes rammer for dem. Fællesskab er en praksis – og den kan understøttes, imødekommes og fremelskes af landskabet og arkitekturen. 
 
I Dyrehavegårdene trives fællesskaber, da arkitekturen også skaber rum for det private. Man får mulighed for privatliv i en mindre have og mulighed for fælleskabet på de store grønne gårdspladser og fælleder. Balancen mellem det private og det fælles er vigtig, for at fællesskabet bliver et tilvalg for den enkelte beboer. Først når man har oplevelsen af at kunne trække sig tilbage, opstår motivationen for fælleskabet.
 
Fællesskaber i Dyrehavegårdene praktiseres på flere niveauer og i flere skala. I de enkelte gårde, hvor fællesskabet findes beboerne imellem på gårdspladsen. Her er man fælles om arealets aktivitet, men fællesskabet findes også på tværs af gårde, hvor man deler fælles legeområder, viden og ressourcestationer. 
Fra det helt nære naboskab, fælleskabet med gården, samspillet på tværs af gårde, bindes kvarteret sammen af sin struktur, fælles ressourcer og fælles identitet. 
 
Dyrehavegårdene kan tilbyde både de formelle og uformelle fællesskaber, og her tager arkitekturens udformning udgangspunkt i ønsket om på bedst mulig vis at invitere til alle former for fællesskab.
 
Individualitet i gårdene

Der reserveres i hver gård et mulighedsfelt udlagt til fælles brug og formål. Det kan spænde fra små dyrkningshaver, en legeplads, et fælles skur til dyrehold eller en mindre sportsplads. Men det kan også bruges til at etablere et fælleshus i lidt større skala – eller et drivhus der udspænder feltet og forsyner gården med agurker og tomater. 

Hver gård vil således få hver sin funktion, som giver identitet helt lokalt. Gårdenes individuelle funktioner vil kunne tilpasses efter behov, men der vil være fælles ejerskab, og individualiseringen i bebyggelsen skaber derfor fleksibilitet og den enkelte beboers interesser tilgodeses. Gårdene kan således drage nytte af hinanden ved at udveksle på tværs, og herigennem understøtte den bæredygtige tankegang omkring lokal produktion og deleøkonomi. Derudover vil fælleskabet styrkes på tværs af generationer, fordi der produceres, videndeles og arbejdes sammen på flere niveauer.
Materialer og detalje
Dyrehavegårdene udføres i materialer, der alle har den fornødne kvalitet til at matche vores ambition om at tilføre Kgs Lyngby en ny bydel af høj, arkitektonisk værdi og klasse. For at opnå dette kræves fokus på valg af materialer, detaljering, overgange og overflader.
 
Husene foreslås opført i håndstrøgne tegl i varierende grå og gule nuancer. Materialerne er valgt med udgangspunkt i Lyngbys arkitekturhistorie og generelle materialeudtryk og med hensyntagen til en smuk patinering over tid. Håndtrøgne tegl har en helt særlig håndværksmæssig kvalitet og karakter, og giver et smukt modspil til de mere kontemporære vindues -og dørelementer i bebyggelsen.
Fugerne tilpasses karakteren og murforbandet kan varieres fra gård til gård og kan dermed tilføre yderligere detaljering og variation til bebyggelsen. Hver teglnuance suppleres af et tilhørende, identitetsskabende og varmt materiale med en højere detaljeringsgrad. Et materiale der skaber overgange mellem tegl, vinduer og døre og som varierer i tekstur og karakter; Fra Robiniatrælister, cortenstål, tombak til grafitalmalet stål.
 
Tagene indtænkes ligeledes i det helstøbte arkitektoniske udtryk, og på omtrent halvdelen af gårdhusene giver grønne sedumtage bebyggelsen en særlig identitet, forsinker regnvandet og skaber grobund for en stor mangfoldighed i faunanen. De øvrige tage udføres som teglspåni tilpassede nuancer.
 
Dyrehavegårdene har i alt 4 overordnede typer af rækkehuse, der alle varieres i sin materialekarakter og tagprofil fra gård til gård og fra længe til længe. Dette giver en særlig identitet for den enkelte gård, men skaber samtidigt en klar arkitektonisk relation mellem husene i den samlede bebyggelse.
Lar og skybrudssikring
Den store grønne fælled i midten af grunden binder alle gårdene sammen og består af en lavning der fungerer som LAR-anlæg til brug for forsyningens bassiner. LAR-anlæggets udformning som en lavning omgivet af græsklædte skråninger, med urter og høje græsser, indgår på den måde som sekundære opholdsarealer og samlende grønne områder mellem boligerne og haverne. Regnvandet bruges aktivt og som et rekreativt element, og i størst muligt omfang håndtere al regnvand synligt og overfladenært. LAR områdets bløde terrænformationer, vandhuller og græsarealer kan bruges til leg, læring og uformelt ophold. Beplantningens store biodiversitet tilfører Dyrehavegårde et rigt dyreliv og sikrer en tydelig årstidsvariation. Den store lavning kan bidrage med naturlige biologiske- og natur-tekniske elementer til brug for læring om naturen for beboernes børn og for den nærliggende skole.

Flere cases