Hans Henrik Linde bliver ny partner hos KHS Arkitekter med fokus på bygherrerådgivning

 

Civilingeniør Hans Henrik Linde tiltrådte 1. september som partner hos KHS Arkitekter. Hans Henrik kommer med baggrund som projektleder og bygherrerådgiver i ingeniørbranchen, hvor han har arbejdet med alle typer af byggesager.

Med Hans Henriks indtræden i virksomheden befæster KHS Arkitekter sin position som den helhedsorienterede bygherrerådgiver og totalrådgiver, der altid har greb om den samlede proces – og altid har bygherrens interesse for øje.

”Jeg har rådgivet inden for stort set alle typer byggesager, men jeg har særligt beskæftiget mig med boligbyggeri og institutions- og undervisningsbyggeri. Det har givet mig solid erfaring i samarbejdet med bygherrer, brugere, rådgivere og entreprenører – også i meget komplekse sammenhænge. Og vi kan se, at den type bygherrerådgivning, som vi fremover kan tilbyde i KHS regi, bliver mere og mere efterspurgt i markedet,” siger Hans Henrik Linde.

Hans Henrik Linde kommer fra en stilling som partner og afdelingsleder i Dines Jørgensen & Co. A/S.