Arkitekt / partner & kreativ chef

Mads H. Lund

Mads er den nye karismatiske arkitektprofil i ejerkredsen fra 2017. Han har i 12 år været indehaver og drivkraft i den ’unge’ tegnestue MLRP, der har markeret sig nationalt og internationalt med nogle spektakulære projekter og nyder stor anerkendelse blandt fagfæller. Mads er en stærk, original og konceptuelt tænkende bygningsdesigner, fuld af drivkraft og ambition. Samtidig er han virkelig god til at lytte og til at få samarbejde og processer til at fungere. Tegnestuens kunder vil især opleve Mads’ kompetencer og hans smittende engagement i de indledende faser i forbindelse med konkurrencer, udviklingsprojekter og dispositionsforslag. Mads er uddannet arkitekt (cand. arch.) fra Kunstakademiets Arkitektskole i København.