Sommerlyst

Lokation
Holmbladsgade 26-28/ Kbh. S
Projekttype
Nybyggeri
Entrepriseform
Hovedentreprise
Bygherre
Boligselskabet DFB, v/Domea.dk
Areal
3.500 m2
Samarbejdspartnere
Urban Agency/ Klaus Nielsen/ BOGL Landskabsarkitekter/ O. Adsbøll & Sønner
Status
Udført

Nyopførelse af 28 nye familieboliger, der varierer i størrelse fra 72 til 115 m2 – med hovedvægten på tre- og firerumsboliger. Byggeriet består af rækkehuse i to og tre etager med egne forhaver langs Geislersgade, lejligheder i et og to plan på etagerne, samt penthouselejligheder med egen tagterrasse.

Byggeriet er et eksempel på et af vores arkitektonisk unikke projekter hvor der er lagt vægt på at bebyggelsens disponering fremmer fællesskabet og bæredygtighed. 

Fællesskab & Bæredygtighed

Byggeriet er et arkitektonisk unikt projekt hvor der er lagt vægt på at bebyggelsens disponering fremmer fællesskabet og bæredygtighed.

Det fælles gårdareal samt systemet af tagterrasser giver mange uformelle opholds- og mødesteder, der stimulerer fællesskabet mellem beboerne.

De to butikslejemål åbner huset i forhold til den omgivende by. Især er lejemålet på hjørnet af Holmbladsgade og Geislersgade oplagt som en ny lokal cafe. Man kommer ind i bygningen fra gaden via to trapperum, og derfra fordeler man sig ud til boligerne via et system af forskudte tagterrasser/altangange, der skaber en levende gårdside med mange fine opholdszoner og mulighed for uformelle møder mellem beboerne.

På gårdsiden er der udsigt over – og adgang til – Fællesgården, det store grønne gårdanlæg med gode opholds- og legemuligheder, der administreres af et fælles gårdlaug.

Bygning og udearealer er disponeret, så de opfylder tilgængelighedskravene. Eksempler er: niveaufri adgange alle steder, manøvreplads til kørestole i adgangsarealer, baderum og køkkener, elevator til alle boligers indgangsetage, markering af trappeforkanter osv.

Byggeriet opfylder energimæssigt Bygningsreglementet i 2020. Herudover er der lagt stor vægt på at de anvendte materialer har lang levetid, er totaløkonomisk optimeret, patinerer smukt og er genanvendelige.

Flere cases