”I forbindelse med vores bygherrerådgivning på 130 boliger på Teglholmen havde vi en nøglerolle i udviklingsfasen med bl.a. grundkøbsforhandlinger, myndighedsafklaringer og forureningshåndtering...”
Jess Sørensen - Partner & adm. dir
Bygherrerådgivning - ægte merværdi for bygherren

Vi har ekspertisen hele vejen fra projektudvikling til ibrugtagning af det færdige byggeri. Vores arkitektfaglighed og totalrådgivererfaring sikrer bygherren de rigtige løsninger, både teknisk, æstetisk og funktionelt. 

Vi styrer projekterne tæt, tænker frem - og ser og løser udfordringerne, før de bliver til problemer. Bygherrens tillid er vores vigtigste drivkraft og ambition.

I helhedsplanen for Mjølnerparken skaber vi sammenhæng mellem bebyggelsen og den omgivende by. Vi har en stor tro på projektets forandringspotentiale!
Dorte L. Jensen - Arkitekt MAA & specialist helhedsplaner
Helhedsplaner der skaber forandring

Vi kobler de bygningsfysiske og boligsociale vurderinger sammen med et bystrategisk helhedssyn. Sådan får vi helhedsplaner, der reelt skaber forandring og den store erfaring og grundighed gør vores helhedsplaner praktisk gennemførlige og økonomisk realistiske. KHS Arkitekter har lavet mere end 40 helhedsplaner for almene boligbebyggelser og vores metodik for helhedsplaner er blevet Landsbyggefondens standard.

...i virkeligheden handler det hele om, at det skal være fedt bagefter, når hverdagen flytter ind. Det er vores virkelige arbejdsfelt og hjerteblod - de gode rammer for vores liv...
Mads H. Lund - Arkitekt, partner & Kreativ chef
Totalrådgivning i ordets bedste betydning

KHS Arkitekter er dygtige arkitekter - og vi er meget mere end det! Vi favner hele paletten fra projektudvikling og forundersøgelser til ibrugtagning af det færdige byggeri. Vores styrker i BIM-projektering giver bygherrerne mulighed for at opleve projekterne indefra fra de første faser og vi kombinerer en høj arkitektfaglig ambition med en kontant realisme, så bygherren undgår feberredninger i sidste øjeblik!

Renoveringer, der overholder budgettet, kræver et grundigt registreringsarbejde og omhu i projektering og byggestyring. Det er noget af det vi kan hos KHS.
Morten Rønne Nielsen - Partner & tegnestuechef
Renovering - forbedringer der kan måles

Vi har været totalrådgiver på mange helhedsplaner. Vejleåparken i Ishøj kunne tages af regeringens ghettoliste efter renoveringen, og Enebærhaven i Humlebæk blev transformeret og steg voldsomt i efterspørgsel. Det bliver vigtigere og vigtigere at reducere energiforbruget i den gamle bygningsmasse, og vi har lavet flere store energirenoveringer som totalrådgivning - i tæt samarbejde med dygtige ingeniørfirmaer.